SNE

Slagtøjsspiller Mathias Friis-Hansen
Dirigent Anne-Terese Sales
Kammerkoret CAMERATA

Sammen med sin nye chefdirigent, Anne-Terese Sales, præsenterer Kammerkoret CAMERATA en julekoncert under titlen ”SNE”. I denne koncert udforsker CAMERATA sneens mange ansigter gennem musik og poesi. Ved koncerten akkompagneres koret af den anerkendte slagtøjsspiller Mathias Friis-Hansen i et program, der bevæger sig mellem nordisk vinterlys og fransk melankoli. Tilsammen skabes et musikalsk univers, hvor sneens stilhed, kulde og skønhed leder frem mod adventstidens lys, håb og fornyelse. Historiens to ældste musikalske udtryksformer i smuk kombination: stemme og slagtøj.

Koncerten præsenterer et isnende klanglandskab, som gradvist smelter i mødet med åndens nærvær og kraft.

Koncerten er første del af CAMERATAs koncertserie om naturens kræfter - en musikalsk hyldest til Jorden og sneens, regnens, solens og vindens skabende og poetiske virkninger på mennesket. Koncertserien inviterer publikum til at opleve naturens kræfter med nye sanser og minder os om den dybe forbindelse mellem menneske og klode. Gennem musik, klang og poesi ønsker CAMERATA at skabe refleksion over den natur, vi er en del af – og har et fælles ansvar for at værne om.

  • Dato

    27. november 2026

  • Start

    19:30

    Sted

    Vordinborg Kirke

    Entre

    150 kr.

Køb billetter

Andre koncerter

No items found.

Se alle koncerter