Til korfestival i Italien

CAMERATA drager torsdag 7. juni til Italien for at deltage i den anerkendte internationale korfestival La Fabbrica del Canto i Legnano tæt ved Milano. Foruden CAMERATA deltager fire andre kor fra henholdsvis Rusland, Japan, Finland og England.

CAMERATA skal på 10 dage give 8 koncerter med både verdsligt og kirkeligt repertoire. Norditalienerne kan vente sig en blanding af tidlig og moderne vesteuropæisk kormusik af blandt andre Mendelssohn, Saint-Saëns, Copland, Ola Gjeilo, Willy Burkhard, Howard Skempton, Mogens Pedersøn, Niels la Cour og Morten Poulsen.